Content on this page requires a newer version of Adobe Flash Player.

Get Adobe Flash player

Støv på hjernen
Den første af de kære Støver-film, om husmødrene på Solvænget,
og deres elskelige vicevært, Alf Thomsen, hvis hverdag er alt andet end almindelig.
Og nej - modeljernbanen stod aldrig i kælderen på Solvænget. Den holdt til i Nyhavn.

 

Det er Voldfløjen 2, der lægger facade til Solvænget med alle dets skæve beboere, og Alf som det samlende midtpunkt.
De gule ejendomme på Åfløjen, Banefløjen og Voldfløjen i Brønshøj, blev opført i 1955. De 3 etage høje bygninger (Ja, Mona-Lisas kvistlejlighed findes ikke!), består af 87 2 værelses lejligheder, 212 3 - værelses og 36 4 - værelseslejligheder. Så ved du det, hvis nogen skulle spørge.
Venstre foto er fra filmen, højre foto er stedet nu. (Google) Filmfoto vist med tilladelse fra Nordisk Film.


Mændene fra Solvænget går i filmen ned til S-togs stationen. Det er stationen Bernstoffsvej - selv om de går ind fra Tranegårdsvej...
Venstre foto er fra filmen, højre foto er stedet nu. (Google) Filmfoto vist med tilladelse fra Nordisk Film.

Thorbjørn Hanssen - ham med den skrappe kone, spillet af Bodil Udsen - drømmer om en flot rød scooter. Han går forbi den lokale kanllert- og cykelbutik, for at savle lidt over en skinnende en af slagsen. I dag ligger der stadig en cykelsmed i butikken, på Lindegårdsvej 11 i Charlottenlund.
Venstre foto er fra filmen, højre foto er stedet nu. (Google) Filmfoto vist med tilladelse fra Nordisk Film.

Et andet tog der spiller en rolle i filmen, er modeljernbanen i kælderen. Alle konerne tror at deres mænd, tager til forskellige fritidsinterresser, men i virkeligheden vil de bare have lidt mandetid, og det finder de i ejendommens kælder, hvor Alf har installeret et stort modeltog, for penge han har arvet.
I virkeligheden stod modetoget slet ikke i kælderen, men i en baggård i Lille Strandstræde 18 i Nyhavn, hvor modelklubben Storekøbing Lillested Jernbane holdt til. Det flotte anlæg blev oprindeligt bygget på bestilling af dagbladet Politiken, som ønskede en modeljernbane til deres efterårsudstilling i 1950. Banen blev bygget på borde, så det kunne skilles og samles igen.
I Signalposten - et blad for modeltogsentusiaster, fra 1965, kan man læse lidt om banens historie i forbindelse med dets 15 års fødselsdag.
Først blev banen opstillet på Standvejen 141 i Hellerup, i en klub der kort og godt blev døbt Modeljernbanen.
Under en en juleudstilling i Forum samme år, kørte anlægget fra 10 formiddag til 22 aften.
I 1958 blev klubben opsagt, og fandt derefter lokalet i Lille Strandstræde - det tog i øvrigt næsten to år at få banen gjort køreklar, pga. større ombygninger.
I jule 1961 henvendte Saga film sig til klubben, for at få lov at bruge anlægget i en scene i filmen, og scenen blev optaget mellem den 10- og 12. august samme år.
Banen fyldte i øvrigt 57 m2 - heraf 44 m2 med spor, havde en sporlængde på 170 meter. Det stod i Lille Strandstræde 18 til en gang i 1980'erne, hvor det blev hugget op. På billedet øverst til højre, som er taget fra Signalposten, ser man Søby Station. Fotoet under viser den lave bygnin, som anlægget formodentlig stod i.
Venstre foto er fra filmen, højre foto er stedet nu. (Google) Filmfoto vist med tilladelse fra Nordisk Film.

Fru Henriksen er bange for at hendes mand har en affære med den smukke Mona Lisa Jacobsen på kvisten. Af naboen Birthe Mynster får hun det råd at lave en god middag, bestille en biografbillet mm. for at vinde hendes man igen.
Her har hun lige købt billet til en film - det kunne være "Peters baby" med hendes vicevært i en af rollerne, hvorefter hun går ud af biografen, og ser hendes mand mødes med Mona Lisa og gå ind på en cafe.
Biografen var Allé Teatret i Gentofte - helt præcist på Jægersborg Allé 44. Biografen lukkede i 1971, og måtte siden lade livet, for at give plads til en hvid gyselighed af et supermarked.
Venstre foto er fra filmen, højre foto er stedet nu. (Google) Filmfoto vist med tilladelse fra Nordisk Film.

Fru Henriksen bliver også rådet til at finde spændende samtaleemner, så hendes mand vil finde hende interessant, så hun tager en tur på biblioteket.
Det bliver til et besøg på det gamle Gentofte Hovedbibliotekt ved Øregårdsparken i Hellerup. G.B. Hagens fine gamle - men alt for lille bygning, er for længst revet ned. Det fik kun lov til at leve i ca. 50 år, på adressen Øregaards Allé / Ahlemanns Allé 6, før det måtte vige pladsen for det nuværende Gentofte Hovedbibliotek, der blev indviet i 1985. De to billeder herover viser størrelsesforskellen. Det kan godt ske den nye bygning rummer flere bøger - men den gamle læsesal var nu smukkest.
Venstre foto er fra filmen, højre foto er stedet nu. (Google) Filmfoto vist med tilladelse fra Nordisk Film.

Et af filmens højdepunkter er, da Rigmor Hansen vinder en Scooter, da hendes slogan til vaskemidlet Pral, vinder. Rigmor vil sælge cooteren, og bruge pengene på noget fornuftigt, men der sætter Thorbjørn Hansenfoden ned. Han har altid drømt om en scooter, og hiver Rigmor med ud på en hæsblæsende tur gennem byen, hvilket får hende ikke bare ti lat love at Thorbjørn må beholde scooteren, men også at han får lidt flere privelegier på hjememfronten.
Turen går blandt andet hen ad Broholms Allé, ned ad en sti under Ordrup Station, og op på den anden side af stationen, og videre hen ad Schioldamsvej, med en skrigende Rigmor på pasagersædet.
Venstre foto er fra filmen, højre foto er stedet nu. (Google) Filmfoto vist med tilladelse fra Nordisk Film.

Thorbjørn giver den gas, og fortsætter hen forbi det tidligere Gentoft Statsskole, og videre ind på en byggeplads på Dahlenstræde i Gentofte. Skolen findes endnu, men under navnet Gentofte HF. Byggepladsen blev til ældreboligerne Kløckershave. Det er i øvrigt ikke Bodil UDsen der sidder bagpå, i den halsbrækkende scene ud over gangbroerne, men instruktøren Poul Bangs datter, Mette Bang, der måtte lægge krop til.
Venstre foto er fra filmen, højre foto er stedet nu. (Google) Filmfoto vist med tilladelse fra Nordisk Film.

Sidste sted på turen, bliver en hurtig omgang på terrassen foran Restaurant Sejlklubberne i Skovshoved Havn
Venstre foto er fra filmen, højre foto er stedet nu. (Google) Filmfoto vist med tilladelse fra Nordisk Film.